Blog

TRIBOO OG VANHIER bringer sammen de evige møbelrødder herfra sidetabellen på markedet

TRIBOO og VanHier, to innovative virksomheder helt fra begyndelsen, introducerer sammen et spektakulært lokalt produceret møbel på det hollandske marked. Det cirkulære sidebord NeverEnding Furniture ROOTS VanHier. Den perfekte kombination af en 3D-printet bordbase lavet af affaldsstrømme fra lokal hamp med en let #greengridz-bordplade med en sund finish af et biolaminat lavet af naturlige affaldsstrømme fra landbrugssektoren og fiberafgrøder. Stiklinger af græs, siv, roser, lakrids, fresiablade og sorghum.

Resultatet af dette bæredygtige samarbejde lyver ikke. Bordet er produceret lokalt. Den innovative #GREENGRIDZ-bordplade er fremstillet i Zevenhuizen med mellem 60 og 90 % mindre materiale og 60 % mindre CO2-udledning end traditionelle møbelplader som spånplader og krydsfiner. Biolaminatet fremstilles i Bleiswijk og er et 100 % naturligt, tyndt og termoformbart materiale, der bruges som møbelfinish med en dekorativ effekt, hvor fibrene forbliver synlige. En vigtig ingrediens i laminatet er cellulose fra elefantgræs. Elefantgræs kan høstes hvert år og lagrer fire gange mere CO2 pr. hektar end træer. Sidst, men ikke mindst, er den 3D-printede bordbase lavet af lokal hamp fra hollandsk jord, som er bundet sammen med PLA. PLA er navnet på termoplastiske polymerer fremstillet af mælkesyre. De er bionedbrydelige, biokompatible og produceret af fornyelige plantebaserede råmaterialer (majsstivelse eller sukkerrør) og er et bæredygtigt alternativ til traditionel plast fra oliekemikalier som polyethylen, polypropylen eller polystyren. Råmaterialet i basen og hele bordpladen er 100% genanvendeligt.

Sidebordet fås med en bordplade på 60x60 i både firkantede og runde former og forskellige tykkelser. Standardfinishen består af 6 naturfarver: grå/brun, olivengrøn, isblå, havblå, hørhvid, snehvid og gammelrosa.

Begge virksomheder har ambitiøse mål om sammen at gøre en indsats for at reducere de 11.000.000.000 kilo møbler, der hvert år bliver smidt ud i Europa, og hvoraf 90% bliver brændt. Der er stadig et stykke vej, men der er allerede taget vigtige skridt til at vokse yderligere.

Sidste år blev der taget et vigtigt skridt ved at lukke kredsløbet for råmaterialer til #greengridz-skrivebords- og bordplader. Når bordpladen er udtjent, kan den, inklusive finish, returneres til TRIBOO. Bladet bliver derefter upcyclet gennem en pyrolyseproces til kulstof af høj kvalitet, der bruges som råmateriale til vand- og luftfiltre. Pladen er således 100% genanvendt, og affaldet fra møbelindustrien vender tilbage til markedet som et nyt råmateriale og produkt. Det skridt, der er taget i år med VanHiers biobaserede finish, er en naturlig og sund finish, der kan komposteres, genanvendes og genbruges igen i sin egen produktionsproces, når den er udtjent. Det næste skridt, der nu arbejdes på, bliver at levere laminatet i større størrelser, så TRIBOO kan begynde at færdiggøre større borde og skriveborde med det.

Begge iværksættere bobler af energi og arbejder sammen mod en fremtid uden affald. Sammen ønsker Marc van der Heijden, grundlægger og direktør for TRIBOO, og Klaske Postma, grundlægger og direktør for VanHier, at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi og et affaldsfrit samfund for alle ved at gøre det tilgængeligt i dag til anvendelse på kontorer, i butikker, på hoteller og i skoler.  

NATUR: RØDDER

For meget kvælstof har stor indvirkning på naturen: Siv trives med det, men sjældne blå overdrev, hængesæk og tørvemosser lider under det. Naturreservater, herunder De Nieuwkoopse Plassen, mister karakteristiske planter og dyr. Derfor slår Natuurmonumenten fra august til april og har travlt med at dræne det via vandvejene hele året rundt. Fra Nieuwkoopse Plassen kommer der hvert år ca. 6.000 tons rørskær, hvoraf det meste bliver komposteret. Sammenlignet med græsafklip indeholder sivafklip en smule mere lignin, hvilket gør det til et godt råmateriale til byggematerialer.

DET OFFENTLIGE RUM: GRÆSAFKLIP

Græsafklippet kommer fra Hollandse Delta Water Board, som hvert år bortskaffer mere end 10.000 tons afklippet græs. Det går hovedsageligt til kompostering, men vandværket ønsker at bruge og værdsætte det mere. Græsset bliver strimlet til brugbare fibre.

HAVEBRUG: FREESIA-BLADE

Freesia er en knoldplante og dyrkes året rundt i drivhuse for sin blomst. Når knoldene er plantet, vokser der først blade ud af dem og senere en hovedstængel og to til tre sidestængler, som høstes på knopstadiet. De tørrede blad- og stængelrester presses i baller og danner en tør reststrøm på ca. 60 tons om året, som bortskaffes. Et dejligt, rent råmateriale til panelerne.

GARTNERI: ROSENAFFALD

Hvert år bliver 140.000 tons gartneriaffald brændt eller komposteret i Greenport West-Holland-regionen. Når producenterne sorterer roserne, opstår der skæreaffald og kassationer. Alle dele af rosen kan inkorporeres i biolaminatet, en skalerbar løsning.

FIBERDYRKNING: BULRUSH

Lisdodde er en våd afgrøde, der hjælper med at reducere jordsænkningen i tørveområdet og bidrager til et bæredygtigt landbrug med reduceret udledning af drivhusgasser. Udledningen af drivhusgasser fra tørvejord i Holland anslås til 5-6 megaton CO2-ækvivalenter om året. Det svarer til 2-3 % af Hollands samlede udledning. Desuden giver våddyrkning muligheder som en ekstra indtjeningsmodel for landmænd i tørveområder. Lisdodde er en let og luftig fiber, der er velegnet som en stærk fiber til biolaminat.

FIBERDYRKNING: SORGHUM

Sorghum dyrkes hovedsageligt i Afrika, Mellemamerika og Sydasien. Der findes også en sorghum-sort, som klarer sig godt i Holland. Afgrødens frø er spiselige, man kan brygge øl af dem, og de kan bruges som dyrefoder og som plantemateriale. Rødderne skyder dybt ned i jorden, så jordlivet kan regenerere. I Holland er afgrøden velegnet som sædskifteafgrøde og ligner mest majs med hensyn til dyrkning.

FIBERDYRKNING: ELEFANTGRÆS

En vigtig ingrediens i biolaminatet er cellulose, som udvindes af elefantgræs gennem en bæredygtig proces. Dette græs er også kendt som miscanthus og er en af de lovende byggeafgrøder. Elefantgræs kan høstes hvert år og lagrer fire gange mere CO2 pr. hektar end en hektar skov.